0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Læsetid: 5 Min

    Sådan laver du hjemmelavet cappuccino: opskrift og tips


    Hvordan laver man cappuccino? Espresso, varm mælk og mælkeskum – disse tre ingredienser har du sikkert allerede styr på. Hvis du samtidig har din egen espressomaskine, kan du hurtigt komme i gang med at lave din egen cappuccino uden besvær. I denne guide viser vi dig trinene til, hvordan du laver en lækker cappuccino – og så har vi inkluderet nogle af de bedste tips til, hvordan du også laver den bedste mælkeskum.

    Skummælk

    Disse ting skal du bruge for at lave hjemmelavet cappuccino


    En god kok går aldrig i gang med madlavningen, før der er styr på alle ingredienser og redskaber først. Det samme princip gælder, når man skal lave en cappuccino; det er vigtigt, at du sørger for, at du har alle de ingredienser og redskaber klar, som du skal bruge. Heldigvis er der dog ikke mange ting, du skal bruge, når du laver cappuccino:

     

    • Espresso
    • Kold mælk
    • Stålkande til at dampe mælken i
    • Espressomaskine

     

    Tip: Når du skal vælge mælken til din cappuccino, er det værd at vide, at mælk skummer på forskellig vis afhængig af type. Hvis du gerne vil vide mere om, hvilken slags mælk du skal bruge, og hvilken slags der skummer bedst, kan du tage et kig på vores artikel om, hvordan du laver den bedste mælkeskum.

    Opskrift: cappucino – Så let er det!


    Hvordan laver man en cappuccino? Det skal vi se på nu – og du vil se, at det faktisk er overraskende nemt. Hvis du ikke er helt sikker på forholdet mellem ingredienserne, kan du købe en cappuccinokop, så du ikke behøver at bekymre dig om det. Da du nu ved, hvad du skal bruge, får du her den nemme opskrift på, hvordan du laver hjemmelavet cappuccino:

     

    Ingredienser:

     

    • Et eller to shot espresso
    • 60 ml dampet mælk
    • 60 ml skummet mælk

    Hvad du har brug for

    Fremgangsmåde:


    Trin 1: Lav espressoen

     

    Det første trin er at få din maskine til at lave et shot espresso.

    1. Kom kaffebønnerne i den keramiske kværn, så de bliver til ultrafint pulver.
    2. Tryk på espressoknappen, så espressoen hældes i din kop.

     

    Tip: Uanset hvilken slags maskine du bruger, er dette trin mere eller mindre standard. Følg maskinens anvisninger til, hvordan du fylder filtret med de kværnede bønner og sætter filterholderen på plads.

     

    Trin 2: Skum mælken

     

    Nu er det blevet tid til at skumme mælken.

     

    1. Hæld mælken i en afkølet stålkande – vi anbefaler, at du fylder kanden en tredjedel med kold sødmælk.
    2. Før du kommer damprøret i kanden, skal du sikre dig, at der ikke sidder noget vand tilbage i det. Kom derefter damprøret i kanden, og tænd for det.
    3. Tilt kanden lidt til den ene side, så mælken får bedre lov til at blive varmet op og hvirvlet rundt.
    4. Træk damprøret længere op mod mælkens overflade i nogle få sekunder, så mælken danner mere skum.
    5. Når du er færdig med at dampe mælken, skal du blæse eventuelt vand ud af damprøret igen og tørre det af med en våd klud.

     

    Tip: For at få det bedste resultat, når du laver mælkeskum, skal du forsigtigt køre mælken rundt i kanden først og banke den ganske let ned mod bordet, så boblerne forsvinder.  

     

    Trin 3: Hæld mælken ned i espressoen   

     

    Nu er der kun et trin tilbage, før du ved alt det, du har brug for at vide, når du skal i gang med at servere hjemmelavet cappuccino.

     

    1. Tilt kanden til siden, og hæld forsigtigt den dampede mælk ned i midten af espressoen.
    2. Når du næsten er færdig med at hælde mælken i, kan du gøre det lidt hurtigere og samtidig lave cirkelbevægelser, så du får rigeligt med skum på toppen.


    Tip: Hvis du gerne vil have en lidt mere “våd” cappuccino, skal du kun tilsætte dampet mælk til espressoen. I tilfælde af at du ønsker det helt modsatte, kan du vælge kun at tilsætte skummet mælk.

     

    Voila! Nu har du dig en fyldig og cremet cappuccino. Hvis du gerne vil pynte din cappuccino – og give den endnu mere smag – kan du f.eks. drysse chokoladeflager eller kanel over den.

     

    Hvis du ønsker at springe alle disse trin over og få en hjemmelavet cappuccino klar i løbet af ingen tid, er en fuldautomatisk espressomaskine det bedste valg for dig. Gå efter en model, hvor du kan bruge friske bønner, så du kan lave cappuccino og andre kaffedrikke, som er en barista værdig. På den måde har du pludselig din helt egen kaffebar i dit eget hjem.

     

    Bliv endnu klogere på flere af de populære kaffedrikke ved at tage et kig på vores artikel om latte, macchiato og flat white. Og imens du gør det, nyd da en cappucino. Kaffe, som italienerne drikker den!

    Abonner på vores nyhedsbrev

    Checkmark

    Eksklusive kampagner og kuponer

    Checkmark

    Produktlanceringer

    Checkmark

    Tip og tricks

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.