0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Hvad forårsager dårlig ånde?


    Dårlig ånde er et af de problemer, som alle støder på indimellem. Den tekniske betegnelse er halitose, og den kan skyldes dårlig tandpleje, valg af en bestemt livsstil eller den mad, du spiser. En udbredt misforståelse er, at dårlig ånde kommer fra maven, for ca. 90 % af den dårlige ånde kommer fra munden. Det anses i sig selv ikke for et medicinsk problem, men det kan være pinligt og et tegn på mere alvorlige problemer. Sådan forebygger og behandler du det (tip: Du har brug for mere end en myntepastil).

        

    Du får, hvad du putter i munden

       

    Dårlig ånde skyldes ofte bakterier, der lever i munden. Bakterierne får næring af kulhydrater i kosten, og så længe de trives, producerer de ildelugtende gasser. Det er dem, du kan lugte, når du lugter dårlig ånde. En tør mund er en anden synder i forbindelse med dårlig ånde. Alkohol, kaffe og lægeordineret medicin kan dehydrere munden og give et dejligt miljø for bakterierne at vokse i. En anden årsag er rygning, som efterlader ubehagelige, kræftfremkaldende partikler i halsen og munden. Dette kaldes også "rygerånde".

    Sådan kan rutinen hjælpe


    Når du tager en myntepastil, føler du sandsynligvis, at du "helbreder" den dårlige ånde, men den slører blot lugten på kort sigt. For at komme af med den dårlig ånde skal du angribe kilden, nemlig de bakterier, som lever i munden, særligt på mandlerne, tungen og tænderne. En komplet, rutinemæssig mundhygiejne er den eneste måde at bremse de ildelugtende bakterier på. Det vil sige børste dine tænder, rense tungen, skylle munden og bruge tandtråd.

    Bekæmp dårlig ånde


    Alle får dårlig ånde indimellem. Uanset om det er morgenånde eller et mere vedvarende problem, er det et pinligt onde, der ikke er særligt rart for dem omkring dig. En komplet, rutinemæssig mundhygiejne er det bedste våben mod dårlig ånde.

    You are about to visit a Philips global content page

    Continue

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.